Råvaren

Stål og rustfrit stål er hovedråvaren hos Stålforeningens medlemmer. Nedenfor er en kort beskrivelse af disse samt en liste over de vigste legeringer. En legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Legeringer designes normalt til at have egenskaber som er mere ønskværdige end de grundstoffer, de består af. F.eks. er stål stærkere end jern, og messing er mere holdbart end kobber og pænere at se på end zink.

Stål

I stål er hovedbestanddelen jern (Fe), som også er kaldt basismaterialet. Udover jern er der også andre grundstoffer, disse bliver kaldt legeringselementer. Legeringselementerne er enten naturlige følgestoffer fra råjern, eller blevet tilsat fra stålværket. Stål er jern med under 1.7 % carbon. Det meste af al støbejern bliver omdannet til stål.

Hvis du vil vide mere klik her

Rustfrit stål

Den generelle betegnelse rustfrit stål benyttes om legeringer af jern, der har sværere ved at korrodere end almindeligt jern. Fagligt skelnes der mellem rustfast (1.4301) og syrefast stål (1.4404), og begge dele fås i mange forskellige legeringer. Andre egenskaber kan også opnås gennem legeringer, bl.a. hårdheden og sejheden i værktøjsstål og det totalt korrosionsfri kirurgisk stål.

Hvis du vil vide mere klik her

De vigtigste legeringselementer er:

Silicium(Si), Mangan(Mn), Phosphor(P), Svovl(S), Chrom(Cr), Nikkel(Ni), Molybden(Mo), Wolfram(W), Vanadium(V), Cobalt(Co), Titan(Ti), Niob(Nb), Tantal(Ta), Bor(B), Bly(Pb), Aluminium(Al), Kobber(Cu), Nitrogen(N), Hydrogen(H).