Metalprodukter
Nedenstående metaller er materialer, som Rørforeningens medlemmer ofte benytter sig af. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf. I daglig tale inden for jernbranchen adskilles jern fra metallerne, jf. 'jern og metal'.
De almindeligste brugsmetaller er jern, kobber, zink, aluminium, tin, bly og indbyrdes legeringer heraf, f.eks. stål, messing, bronze m.m. De mest værdifulde metaller kaldes ædelmetaller, f.eks. platin, sølv og guld.
Generelt er det sådan, at de enkelte råvarers egenskaber ændres ved forarbejdning.
Herunder vises også en liste over de vigste legeringer. En legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.
Legeringer designes normalt til at have egenskaber som er mere ønskværdige end de grundstoffer, de består af. F.eks. er stål stærkere end jern, og messing er mere holdbart end kobber og pænere at se på end zink.
Aluminium (Al)
Aluminium er sammen med stål det mest benyttede metal i dag. Fordelen ved at bruge aluminium frem for stål er tydelig inden for transportområdet, hvor f.eks. aluminiumslegeringer i flyindustrien har en meget stor betydning i forhold til vægtbesparelse.
Hvis du vil vide mere klik her.
Bly (Pb)
Bly har været kendt siden siden oldtiden i Egypten og Lilleasien. Metallet er gennem tiden blevet anvendt til bl.a. vandrør, til lodning og til satsen ved trykning af bøger og blade. Anvendelsesmulighederne er mange og forskellige.
Hvis du vil vide mere klik her.
Kobber (Cu)
Kobber er på linie med Bly kendt fra oldtiden, hvor det bl.a. blev brugt til våben og smykker. I dag anvendes kobber i elektriske ledninger, i rør, i maskinkonstruktioner og som legeringsmetal.
Hvis du vil vide mere klik her.
Zink (Zn)
Zink kan dateres helt tilbage til det gamle Egypten, men en egentlig kommerciel fremstilling startede først i Indien i 1200-tallet. Anvendes ofte i legeringer, ved varmegalvanisering af stål som rustbeskyttelse og som tilsætning ved fremstilling af bl.a. gummi og maling.
Hvis du vil vide mere klik her.
De vigtigste legeringselementer er:
Silicium(Si), Mangan(Mn), Phosphor(P), Svovl(S), Chrom(Cr), Nikkel(Ni), Molybden(Mo), Wolfram(W), Vanadium(V), Cobalt(Co), Titan(Ti), Niob(Nb), Tantal(Ta), Bor(B), Bly(Pb), Aluminium(Al), Kobber(Cu), Nitrogen(N), Hydrogen(H).
Generelt er det sådan, at de enkelte råvarers egenskaber ændres ved forarbejdning.
Herunder vises også en liste over de vigste legeringer. En legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.
Legeringer designes normalt til at have egenskaber som er mere ønskværdige end de grundstoffer, de består af. F.eks. er stål stærkere end jern, og messing er mere holdbart end kobber og pænere at se på end zink.
Aluminium (Al)
Aluminium er sammen med stål det mest benyttede metal i dag. Fordelen ved at bruge aluminium frem for stål er tydelig inden for transportområdet, hvor f.eks. aluminiumslegeringer i flyindustrien har en meget stor betydning i forhold til vægtbesparelse.
Hvis du vil vide mere klik her.
Bly (Pb)
Bly har været kendt siden siden oldtiden i Egypten og Lilleasien. Metallet er gennem tiden blevet anvendt til bl.a. vandrør, til lodning og til satsen ved trykning af bøger og blade. Anvendelsesmulighederne er mange og forskellige.
Hvis du vil vide mere klik her.
Kobber (Cu)
Kobber er på linie med Bly kendt fra oldtiden, hvor det bl.a. blev brugt til våben og smykker. I dag anvendes kobber i elektriske ledninger, i rør, i maskinkonstruktioner og som legeringsmetal.
Hvis du vil vide mere klik her.
Zink (Zn)
Zink kan dateres helt tilbage til det gamle Egypten, men en egentlig kommerciel fremstilling startede først i Indien i 1200-tallet. Anvendes ofte i legeringer, ved varmegalvanisering af stål som rustbeskyttelse og som tilsætning ved fremstilling af bl.a. gummi og maling.
Hvis du vil vide mere klik her.
De vigtigste legeringselementer er:
Silicium(Si), Mangan(Mn), Phosphor(P), Svovl(S), Chrom(Cr), Nikkel(Ni), Molybden(Mo), Wolfram(W), Vanadium(V), Cobalt(Co), Titan(Ti), Niob(Nb), Tantal(Ta), Bor(B), Bly(Pb), Aluminium(Al), Kobber(Cu), Nitrogen(N), Hydrogen(H).
Hvis du vil vide mere om de specifikke egenskaber for hver enkelt grundstof klik her
Hvis du vil vide mere om metallegeringer klik her
Ved forarbejdning af de enkelte metaller, kan specielle egenskaber fremstilles efter det enkelte ønske.
Nedenfor kan du se nogle af de mange anvendelsesmuligheder, som en forarbejdning kan muliggøre.
Metalbearbejdning, fællesbetegnelse for bearbejdningsprocesser af metaller i fast form. Metalbearbejdning kan inddeles i tre hovedkategorier:
formgivning, adskillelse og sammenføjning
som igen kan underinddeles efter de forskellige processer, som anvendes til at bearbejde metaller.
Blandt de vigtigste og mest anvendte formgivningsprocesser, hvor en plastisk deformation og materialebevarelse finder sted, er dybtrækning, smedning og valsning.
Inden for adskillelse, hvor emnets slutform er indeholdt i begyndelsesformen, kan nævnes drejning, fræsning samt spåntagning.
Sammenføjning, hvor to eller flere emner forenes, kan fx være lodning og svejsning.
For mere information om de forskellige former for bearbejdning, klik på det ønskede link i højre side.
Hvis du vil vide mere om metallegeringer klik her
Ved forarbejdning af de enkelte metaller, kan specielle egenskaber fremstilles efter det enkelte ønske.
Nedenfor kan du se nogle af de mange anvendelsesmuligheder, som en forarbejdning kan muliggøre.
Metalbearbejdning, fællesbetegnelse for bearbejdningsprocesser af metaller i fast form. Metalbearbejdning kan inddeles i tre hovedkategorier:
formgivning, adskillelse og sammenføjning
som igen kan underinddeles efter de forskellige processer, som anvendes til at bearbejde metaller.
Blandt de vigtigste og mest anvendte formgivningsprocesser, hvor en plastisk deformation og materialebevarelse finder sted, er dybtrækning, smedning og valsning.
Inden for adskillelse, hvor emnets slutform er indeholdt i begyndelsesformen, kan nævnes drejning, fræsning samt spåntagning.
Sammenføjning, hvor to eller flere emner forenes, kan fx være lodning og svejsning.
For mere information om de forskellige former for bearbejdning, klik på det ønskede link i højre side.
