Stålprodukter
Stål og rustfrit stål er hovedråvaren hos Stålforeningens medlemmer. Nedenfor er en kort beskrivelse af disse samt en liste over de vigste legeringer. En legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.
Legeringer designes normalt til at have egenskaber som er mere ønskværdige end de grundstoffer, de består af. F.eks. er stål stærkere end jern, og messing er mere holdbart end kobber og pænere at se på end zink.
Stål
I stål er hovedbestanddelen jern (Fe), som også er kaldt basismaterialet. Udover jern er der også andre grundstoffer, disse bliver kaldt legeringselementer. Legeringselementerne er enten naturlige følgestoffer fra råjern, eller blevet tilsat fra stålværket. Stål er jern med under 1.7 % carbon. Det meste af al støbejern bliver omdannet til stål.
Hvis du vil vide mere klik her
Rustfrit stål
Den generelle betegnelse rustfrit stål benyttes om legeringer af jern, der har sværere ved at korrodere end almindeligt jern. Fagligt skelnes der mellem rustfast (1.4301) og syrefast stål (1.4404), og begge dele fås i mange forskellige legeringer. Andre egenskaber kan også opnås gennem legeringer, bl.a. hårdheden og sejheden i værktøjsstål og det totalt korrosionsfri kirurgisk stål.
Hvis du vil vide mere klik her
De vigtigste legeringselementer er:
Silicium(Si), Mangan(Mn), Phosphor(P), Svovl(S), Chrom(Cr), Nikkel(Ni), Molybden(Mo), Wolfram(W), Vanadium(V), Cobalt(Co), Titan(Ti), Niob(Nb), Tantal(Ta), Bor(B), Bly(Pb), Aluminium(Al), Kobber(Cu), Nitrogen(N), Hydrogen(H).
Nedenfor kan du se nogle af de mange anvendelsesmuligheder, som en forarbejdning kan muliggøre.
Metalbearbejdning
Fællesbetegnelse for bearbejdningsprocesser af metaller i fast form. Metalbearbejdning kan inddeles i tre hovedkategorier:
Formgivning, adskillelse og sammenføjning
som igen kan underinddeles efter de forskellige processer, som anvendes til at bearbejde metaller.
Blandt de vigtigste og mest anvendte formgivningsprocesser, hvor en plastisk deformation og materialebevarelse finder sted, er dybtrækning, smedning og valsning.
Inden for adskillelse, hvor emnets slutform er indeholdt i begyndelsesformen, kan nævnes drejning, fræsning samt spåntagning.
Sammenføjning, hvor to eller flere emner forenes, kan fx være lodning og svejsning.
For mere information om de forskellige former for bearbejdning, klik på det ønskede link i højre side.
Legeringer designes normalt til at have egenskaber som er mere ønskværdige end de grundstoffer, de består af. F.eks. er stål stærkere end jern, og messing er mere holdbart end kobber og pænere at se på end zink.
Stål
I stål er hovedbestanddelen jern (Fe), som også er kaldt basismaterialet. Udover jern er der også andre grundstoffer, disse bliver kaldt legeringselementer. Legeringselementerne er enten naturlige følgestoffer fra råjern, eller blevet tilsat fra stålværket. Stål er jern med under 1.7 % carbon. Det meste af al støbejern bliver omdannet til stål.
Hvis du vil vide mere klik her
Rustfrit stål
Den generelle betegnelse rustfrit stål benyttes om legeringer af jern, der har sværere ved at korrodere end almindeligt jern. Fagligt skelnes der mellem rustfast (1.4301) og syrefast stål (1.4404), og begge dele fås i mange forskellige legeringer. Andre egenskaber kan også opnås gennem legeringer, bl.a. hårdheden og sejheden i værktøjsstål og det totalt korrosionsfri kirurgisk stål.
Hvis du vil vide mere klik her
De vigtigste legeringselementer er:
Silicium(Si), Mangan(Mn), Phosphor(P), Svovl(S), Chrom(Cr), Nikkel(Ni), Molybden(Mo), Wolfram(W), Vanadium(V), Cobalt(Co), Titan(Ti), Niob(Nb), Tantal(Ta), Bor(B), Bly(Pb), Aluminium(Al), Kobber(Cu), Nitrogen(N), Hydrogen(H).
Nedenfor kan du se nogle af de mange anvendelsesmuligheder, som en forarbejdning kan muliggøre.
Metalbearbejdning
Fællesbetegnelse for bearbejdningsprocesser af metaller i fast form. Metalbearbejdning kan inddeles i tre hovedkategorier:
Formgivning, adskillelse og sammenføjning
som igen kan underinddeles efter de forskellige processer, som anvendes til at bearbejde metaller.
Blandt de vigtigste og mest anvendte formgivningsprocesser, hvor en plastisk deformation og materialebevarelse finder sted, er dybtrækning, smedning og valsning.
Inden for adskillelse, hvor emnets slutform er indeholdt i begyndelsesformen, kan nævnes drejning, fræsning samt spåntagning.
Sammenføjning, hvor to eller flere emner forenes, kan fx være lodning og svejsning.
For mere information om de forskellige former for bearbejdning, klik på det ønskede link i højre side.
Her kan du se billeder af stål på vej til forarbejdning og en lille del af de produkter, som kan fremstilles på grundlag af stål - mulighederne og udbudet er enormt.
Vores hverdag ville se markant anderledes ud uden jern/stål, men vi tænker ikke over det. Vare og forbrugsgoder fremstillet på grundlag af dette meget vigtige materiale er en fuldt integreret del af vores dagligdag.
Ved forarbejdning af stål, kan specielle egenskaber fremstilles efter det enkelte ønske.
Vores hverdag ville se markant anderledes ud uden jern/stål, men vi tænker ikke over det. Vare og forbrugsgoder fremstillet på grundlag af dette meget vigtige materiale er en fuldt integreret del af vores dagligdag.
Ved forarbejdning af stål, kan specielle egenskaber fremstilles efter det enkelte ønske.
